Patientforeningen DanInfekt
SØG på DanInfekt.dk:
Forside · Indmeld / ret medlem · KONTINGENT · Artikler · Links · SØG09-09-2010 03:35:06
Navigation
Forside
Indmeld / ret medlem
KONTAKT DANINFEKT-BESTYRELSE
FORMÅL
VEDTÆGT
KONTINGENT
COPYRIGHT©DanInfekt
Artikler
Links
Foto galleri
GF-indkaldelse
Flåtbåren infektion?
SØG
Nyeste artikler
Borrelia-undersøgelse?
* HTML
* Regler-genbrug-andres
Kviksølv-amalgam-fisk
* COPYRIGHT-notits
Debatemner
Nyeste emne
symptom dagbog på en...
Web10 nede 73/-8/3 p...
Problemer med at få ...
Hjemmesiden har være...
FIND NYESTE INDHOLD ...
Mest aktive emner
Lyme testing (RIBb) [4]
Opdatering af Php... [3]
symptom dagbog på... [2]
KONTAKT informati... [2]
Web10 nede 73/-8/... [0]
Kviksølv-amalgam-fisk
Brug af AMALGAM / kviksølv i tandfyldninger i Danmark stoppes fra 1. april 2008.

af Marie Kroun, lægekonsulent i DanInfekt. Copyright 27-01-2008.

Der er med meget stor glæde, at jeg erfarer at Sundhedsstyrelsen - af miljømæssige årsager - har anbefalet at stoppe anvendelsen af kviksølv i tandfyldninger fuldstændig per 1. april 2008, så der fremover vil være tilskud til udskiftning, også af tandfyldninger af plast på tyggeflader i kindtænder hos voksne.


Allerede i 1990'erne var der bred enighed om at brugen af kviksølv skulle udfases hurtigst muligt - også i tandfyldninger - så amalgam har ikke været anvendt i "førstegangsfyldninger", dvs. i skoletandplejen i mange år; min datter på 16 år, født i 1991, har heldigvis ingen amalgam-fyldninger.

Der har nemlig igennem mange, mange år (flere årtier faktisk) været fremlagt tilstrækkelig med videnskabelig evidens for meget stor giftighed af kviksølv, der både hæmmer immunforsvaret - så infektioner kan risikere at få et sværere forløb, eller blusse op og blive kroniske - og desuden en nervegift (neurotoksin).

Kviksølvsforgiftning kunne muligvis være en medvirkende årsag til dårligere udsigt når patienten rammes af infektioner som borrelia m.v.?

Før i tiden blev rådne tænder som regel trukket ud og mange personer i oldeforælder generationen fik protese, når de blev 30-50 år gamle.
Den nuværende bedsteforælder generation - hvor påfaldende mange rammes af mangeartede "mystiske" symptomer og som, fordi der ikke vha. GÆNGSE RUTINE UNDERSØGELSER, kan sættes en eksakt årsagsforklaring på symptomerne, gives såkaldte SYNDROM diagnoser (link )- har typisk op igennem deres liv fået isat MANGE AMALGAM fyldninger i deres tænder.
I samme tidsrum er der kommet tiltagende problemer med FORURENING af et af vore aller vigtigste fødemidler, FISK. Det er derfor emnet for denne artikel.

Mange indenfor alternativ behandling mener - f.eks. med baggrund i faktisk målt kviksølv koncentration i hårmineral analyse, se nedenfor - at KVIKSØLVS FORGIFTNING meget vel kan spille en medvirkende rolle til et hæmmet immunforsvar med deraf følgende problemer, dvs. at "milde" infektioner, som et velfungerende immunforsvar ingen problemer har med at slå ned og holde i ave, kan poppe op igen og give anledning til periodiske eller kroniske helbredsproblemer, som ikke alene er meget generende for de ramte, men ofte ender med at være så stærkt invaliderende, at de ramte ikke længere kan forsørge sig selv - hvorfor det også bliver til et samfundsproblem, når det begynder at koste sygedagpenge og førtidspension.
Men vi kan konstatere, at det danske samfund desværre - indtil nu - nærmest har "ladet stå til" på dette område! - man har end ikke her i landet villet anerkende kviksølv som årsag til arbejdsskade / udvikling af "syndrom-symptomer", som man ellers gjorde i Norge. En af pilot-projekt deltagerne, med årtier varende "kronisk træthedssyndrom", var rent faktisk tandtekniker; lidt af hendes forløb beskrives i artiklen om mine foreløbige erfaringer med symptomdagbog i Excel (link).

Fælles træk for de såkaldte "nye sygdomme" - SYNDROM sygdomme (link) - er "kronisk træthed - meget hurtig udtrætning, meget langsom regeneration".
Vi er heldigvis kommet ganske langt med hensyn til at forstå de biologiske / biokemiske mekanismer bag udvikling af symptomerne, men visse psykologer og psykiatere trækker stadig meget ihærdigt i retning af, at ville PSYKIATRISERE disse patienter, og de gør det desværre før patienterne kan siges at være blevet udredt blot tilnærmelsesvist godt nok, til at man kan tillade sig at udelukke biologiske årsagsforklaringer, så som KRONISK INFEKTION og FORGIFTNINGER - to ting der bestemt ikke udelukker hinanden, men derimod kan forventes at spille sammen, ved at hæmme immunforsvar.
INGEN af de 50 patienter der valgte at deltage i mit "kronisk borreliose" forskningsprojekt var således nogensinde blevet tilbudt udredning for forgiftning med kviksølv eller andre tungmetaller igennem det offentlige skatteyder betalte sundhedsvæsen, heller ikke de der havde fået diagnosen "kronisk træthedssyndrom" (ME/CFS), hvor det faktisk står i de diagnostiske kriterier (publiceret i EpiNyt 1992) at FORGIFTNING og meget andet skal UDELUKKES før end man kan stille diagnosen.
Der var heller intet behandlingstilbud fra det offentlige skatteyder betalte sundhedsvæsens side, til de patienter som via alternative kanaler og for egen regning, rent faktisk fik påvist tegn på mulig forgiftning med tungmetaller!
Forbud mod at anvende amalgam i tænder er naturligvis et skridt på rette vej, men det danske samfund gør det IKKE GODT NOK MED DET! - der bør iværksættes FORSKNING der kan afklare problematikken specielt i gruppen af kronisk syge SYNDROM patienter!

Miljøstyrelsen har en udmærket forklaring om kviksølvs giftighed (link), som jeg vil henvise læseren til, så jeg vil her nøjes med at citere denne passus: "Sådan ender kviksølv i mennesker og miljø. Kviksølv indtages af mennesker fra en række forskellige kilder. Der kan indtages betydelige mængder gennem amalgam-fyldninger i tænderne, men den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Det skyldes, at kviksølvet her hovedsageligt findes som kviksølvforbindelsen methylkviksølv, der på grund af en lettere optagelse og opkoncentrering i kroppen har en reel giftvirkning, der er større end metallisk kviksølv."

Der er flere gode links til mere information om kviksølv på Miljøstyrelsens hjemmesiden, men jeg fandt ikke linket til denne udmærkede amerikanske rapport om målt kviksølvs-indhold i fisk på det amerikanske marked fra 2001, der er udfærdiget af Environmental Working Group ved navn "Brain food - What women should know about mercury contamination of fish." dvs. "Hjerne føde - hvad kvinder bør vide om kviksølvs forurening i fisk."; gruppen sammenlignede indholdet med de daværende officielle anbefalinger fra FDA mht. mængde af spisefisk, hvor meget kviksølv man ville få, og derefter kom EWG med deres anbefaling om hvilket fisk gravide amerikanske kvinder slet ikke bør spise, henh. kun bør spise fisk maksimalt 1 gang om måneden, for ikke at risikere at udsætte barnet for risiko for kviksølvsforgiftning, med deraf flg. mulige alvorlige konsekvenser specielt for fosterhjernens udvikling - herunder gives oversigten fra side 5 i Brain Food rapporten:

Brain Food

Det er meget ærgerligt at så mange fisk er konstateret så stærkt forurenede med kviksølv, fordi både moderen og det ufødte barn har hårdt brug for de gode fedtstoffer (n-3 eller omega-3 fedtsyrer) og andre næringsstoffer (ex. D-vitamin, jod, selen) i fisk, der også er nødvendige for fosterets (hjernes) normale udvikling!

Kviksølvsforurening er et globalt problem og vi importerer fisk fra alle egne af verden, f.eks. tun på dåse; jeg har derfor kigget lidt rundt på Internet efter information vedr. indhold af kviksølv i fisk på det danske marked.


Gad vide om Fiskebranchens oplysningsudvalg, Fødevarestyrelsen (der anbefaler 200-300 gram fisk om ugen, inkl. gravide og ammende!)
- henh. de danske diætister mon har taget kviksølvs problematikken med ind i deres overvejelser, når de anbefaler os at spise flere (fede) fisk?

Fødevarestyrelsen (link) opgiver i tabel 6.1 målt indhold forskellige tungmetaller inkl. kviksølv i danske fisk (A 2000) og skaldyr (B 1996) - og skriver videre om:
Fisk: Det typiske indhold af kviksølv (medianen) i danske spisefisk ligger på 0,042 mg/kg og det maksimale indhold var i 1993-1997 på 0,076 mg/kg (tabel 6.1). Overvågningssystemet indeholder dog ikke data for en række rovfisk som f.eks. store tun eller haj. Disse fiskearter har erfaringsmæssigt et højt indhold af methylkviksølv. Tun til dåsetun fremstilles typisk af mindre tunfisk og indeholder derfor lavere koncentrationer end større tun der sælges som f.eks. tunbøffer o.lign. Indholdet af kviksølv i fisk har gennem de sidste 15 år været stabilt, og har ikke vist tendens til stigende koncentrationer.
Muslinger og skaldyr: Kviksølvindholdet i importerede muslinger og skaldyr ligger på samme niveau som indholdet i spisefisk, men med højeste koncentration på 0,092 mg/kg i jomfruhummere (tabel 6.1). En undersøgelse af bl.a. kviksølv i muslinger og skaldyr er planlagt til 2003.
[blev den undersøgelse gennemført, siden data ikke er opdateret?]
Fiskeolie: Fødevaredirektoratet har ikke data af kviksølvindholdet i fiskeolie, men Forbrugerinformation har fået foretaget analyser for kviksølv i 10 forskellige fiskeolie-produkter. Der blev ikke fundet kviksølv i produkterne. Baseret på analyser af hele fiskelevere er der ikke grundlag for at antage et sundhedsmæssigt problem med methylkviksølv forbundet med indtag af fiskeolie og levertran.

Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) oplyser, at de har fået undersøgt kviksølvindholdet i 10 stikprøver af dåsetun på det danske marked. Resultatet viste, at den danske grænseværdi overholdes, men børn og gravide bør begrænse indtaget mere end de officielle anbefalinger. IMS's overordnede vurdering: "Ud fra denne begrænsede stikprøveundersøgelse af indhold af kviksølv i dåsetun samt resultaterne fra de to amerikanske undersøgelser, vurderer IMS, at der er behov for, at myndighederne sætter fokus på, om de nugældende grænseværdier og anbefalinger er tilstrækkelig sikre. IMS opfordrer desuden de danske myndigheder til at gennemføre en markedsdækkende undersøgelse af kviksølvindholdet i dåsetun."

Måling af kviksølv og andre mineraler i hårmineral-analyse:

Overskud af kviksølv og andre tungmetaller / mineraler udskilles f.eks. i håret. Et dansk firma - Hair-Scan - kan foretage analysen!

En af pilot projekt deltagere fik i 2001 påvist meget høj kviksølv-niveau i sin hårmineral-analyse. Derved blev jeg opmærksom på, at det var muligt at foretage denne analyse i DK, dels var det jo et ganske interessant fund, da fundet måske gav forklaring på værre forløb af borreliose og babesiose / neurotoksin påvirknings-symptomer?

For at lære mere om den danske hårmineral analyse, deltog jeg derfor i okt. 2002 i et diplom-kursus hos Hair-Scan og med i kurset fulgte, at jeg selv fik foretaget hårmineral-analyse, som også viste højt kviksølv indhold, resultat:

Hairmineral analysis


Sammen med selve målingen fulgte en udførlig forklaring både til patienten og til patientens læge. Jeg gav selvfølgelig min praktiserende læge kopi af hårmineral-analysen og spurgte hende ang. hjælp både mht. evt. behandling af min kviksølvsforgiftning og mht. om det var muligt at søge tilskud til udskiftning af mine mange amalgam fyldninger, på baggrund af det analyse svar, for det er meget svært at finde råd til som førtidspensionist - men hun vidste ikke af nogen steder i det offentlige sundhedsvæsen, man kunne henvise mig til, hverken mht. afgiftning ejheller mente hun der var mulighed for at søge penge hos kommunen til udskiftning af mine amalgam fyldninger, hun ville ikke engang prøve at spørge / ansøge herom :(

På kurset lærte jeg også om en alternativ afgiftningsmetode, som jeg siden anvendte på mig selv og syntes der var nogen positiv effekt af, men jeg manglede altså penge til at gøre noget mht. at reducere fortsat eksposition, dvs. udskifte mine mange amalgam plomber med plastik. Jeg har dog i løbet af de sidste par år fået udskiftet enkelte gamle defekte amalgam fyldninger med plastik, á ca. 1500 kr. per stk. - men jeg har desværre mange fyldninger tilbage!
Uden tilskud ville total udskiftning af alle mine gamle amalgam fyldninger koste mig godt 20000 kr. - så jeg glæder mig meget over at der i det mindste vil blive et lille tilskud fremover :)

Flere projekt deltagere og andre jeg har talt med - typisk folk som havde fået diagnosen kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) - har oplyst mig om at de følte positiv effekt af udskiftning af amalgam med plastik fyldninger! - derfor håber jeg det vil hjælpe på mig.

Der beskrives på MCS (multi-kemisk overfølsomhed) hjemmesiden en anden mulig uheldig virkning af at have forskellige metaller i tænderne - nemlig galvanisme, dvs. at der løber strøm imellem tænderne - læs om en amerikansk læge Lisa Nagy's egne erfaringer.

Vi ved vist alle sammen i DanInfekt, af personlig erfaring, at der ikke er ret mange danske læger, der har tiltro til patienters egne rapporter om positiv effekt af alternative tests / behandlinger.

Det er nødvendigt at UNDERSØGE virkning/bivirkning på en videnskabelig - ensartet, sammenlignelig - måde, så vi med tiden kan præsentere nogle troværdige data og det er nu engang KUN de kronisk syge, som både tør afprøve forskellige slags - alternative eller konventionelle - behandlinger på sig selv og som samtidig vil gøre en ekstra indsats mht. at registrere effekten af deres behandlingsforsøg på en ensartet, systematisk og dermed mere troværdig måde (Excel symptomdagbog), som måske kan være med til at fremskaffe erfaringer og data, der er nødvendig, hvis vi skal gøre os håb om at afklare nøgternt og sagligt om det rent faktisk hjælper eller ej!

Så - hvis nogle af DanInfekt's medlemmer ønsker at få foretaget hårmineral analyse, er I meget velkomne til at skrive mig på som jeres henvisende behandler (I kan selv bestille kits via Hair-Scan og selv tage prøven hjemme med familiens hjælp) - og det ville være interessant, at kunne følge flere kronisk syge patienters "behandlingsforsøg" via symptomdagbogen før, under og efter fjernelse af amalgam-fyldninger, henh. før, under og efter et alternativt afgiftnings-regime; tænk om vi kunne dokumentere positiv effekt på symptomer, og muligvis reduktion i sværhedsgrad og/eller antal af infektionsudbrud på længere sigt, så ville vi have et langt bedre grundlag at kunne råde andre syge på!

Øvrige kilder:

PubMed-søgning efter "mercury+amalgam":
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=mercury+amalgam
1951: udgives rapport om patienter (antal?) hvis kontakt-eksem bedres efter ekstraktion af tænder med amalgam plomber i!
PubMed-søgning efter "mercury+fish": http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=mercury+fish
1960: Minamata, Japan. Udbrud af neurologisk sygdom sættes i relation til fiske-produkter der er forurenet med kviksølv!
Miljøministeriets bekendtgørelse (oversigt) nr. 627 af 1. juli 2003, der er gældende ret: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12646
"I medfør af § 8, § 30, § 45 og § 59, stk. 4 og § 60 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997, fastsættes:

§ 1 Import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter er forbudt.

MEN flere undtagelser fremgår af Bilag 1 med titlen: "Liste over kviksølvholdige produkter, hvor import, salg og eksport - uanset forbudet i § 1 - er tilladt", herunder:

1. Produkter til tandfyldning af blivende kindtænder, hvor der er slid på fyldningen

Følgelig blev netop denne undtagelse, hvor PLAST ikke kunne anbefales fordi de holdt dårligere og skulle skiftes oftere! - FRITAGET for økonomisk tilskud til behandlingen. Ved at undtage plast fra tilskud i ovennævnte specielle situation, lægger myndighederne altså en betydende "opdragende" signalværdi ind i (størrrelse af) det offentlige tilskud => vil man gøre noget, som myndighederne finder ufornuftigt, så må man selv betale 100%
EU fulgte senere op med sin "mercury strategy": http://ec.europa.eu/environment/chemicals/mercury/index.htm
Her findes flere nyttige links, f.eks. om historien / baggrundet for "mercury strategy"; siden starter med flg. citat:
"In January 2005, the Commission adopted a mercury strategy that envisages a number of actions to protect citizens' health and the environment:"
Sundhedsstyrelsen's rapport fra juni 2006: "Udfasning af amalgam i tandplejen ..": http://www.sst.dk/publ/Publ2006/KOT/Amalgam/Amalgam_udfasning.pdf

"Tilføjes der økonomirammen kr. 50 mio. samtidig med at man nedsætter tilskuddet til enkeltfladede fyldninger til kr. 60, kan tilskuddet til flerfladede fyldninger forhøjes til kr. 120, som det fremgår af tabel 7."
...
"Konkluderende finder Sundhedsstyrelsen, at indikationsområdet for anvendelse af plast som fyldningsmateriale i blivende kindtænder fremover kan udvides. Plast, især som førstegangsfyldning, vil i mange tilfælde være en fuldgod løsning, men der bør i vort behandlingstilbud stadig være en mulighed for anvendelse af amalgam i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil holde bedst. Muligheden for fortsat at kunne anvende sølvamalgam er i overensstemmelse med EU Dental Liaison Committee Resolution om Dental Amalgam fra foråret 2006.

På baggrund af ovenstående anbefaler Sundhedsstyrelsen, at Ministeren i sine videre foranstaltninger sikrer, at både amalgam- og plastfyldninger, enkelt- og flerfladede, i blivende kindtænder fremover vil være anerkendte og tilskudsberettigede led i tandbehandlingen."

Regionerne har udgivet en ny tilskudsliste, gældende per 01-04-2008 (søg på Sundhedsmyndighedernes hjemmeside - http://sundhed.dk - efter "Priser på tandlægeydelser med tilskud" => Priser for tandlægehjælp 1. april 2008)
http://www.sundhed.dk/Images/alle/amtsraadsforening/Generelle_priser_tandlaegehjaelp.pdf
Tandfyldning (ydelserne 150X) ydelsesnr.: Fuld pris - Tilskud
Fyldning Amalgam. A (ikke kombineret) 1501: 226,68 - 64,68
Fyldning Amalgam. B (kombineret) 1502: 315,17 - 106,17
Fyldning Amalgam. C (dobbelt kombineret) 1503: 503,22 - 181,22
Plastfyld Enfladet - Fyldning 1505: 406,22 - 91,22
Plastfyld Flerfladet - Fyldning 1506: 0,00 - 91,22
Glasionomerfyldning - Fyldning 1507: 406,22 - 91,22
Gradvis ekskavering (ydelserne 155X) ydelsesnr.: Fuld pris - Tilskud
Gradvis ekskavering Amalgam. A (ikke kombineret) 1551: 226,68 - 64,68
Gradvis ekskavering Amalgam. B (kombineret) 1552: 315,17 - 106,17
Gradvis ekskavering Amalgam. C (dobbelt
kombineret)
1553: 503,22 - 181,22
Plastfyld Enfladet - Gradvis ekskavering 1555: 406,22 91,22
Plastfyld Flerfladet - Gradvis ekskavering 1556: 0,00(?) - 91,22
Glasionomerfyldning - Gradvis ekskavering 1557: 406,22 - 91,22
Glasionomerfyldning, flerfladet - Gradvis ekskavering 1558: 0,00 (?) - 91,22

Åbne spørgsmål til regions / folketings politikerne:

Hvilken signalværdi skal man nu som dansk borger lægge i, at myndighederne vælger at give et variende, men ofte STØRRE OFFENTLIGT TILSKUD til AMALGAM fyldninger - selvom der i hvert fald siden 1996 har været vedtaget en MILJØLOV om, at kviksølv er noget giftigt stads, som vi gerne vil stoppe brugen af alle steder, hvor det overhovedet er muligt at undvære det, af hensyn til miljø og forebyggelse af sygdom
- mens der derimod gives et FAST TILSKUDSBELØB på 91,22 til PLAST fyldninger.

Jf. mine tandlægers hjemmeside SIDSTE NYT http://www.kosmetisktandpleje.com/sidste_nyt_fokus.html
" Per 1. nov. [år 2007?] ophører vi med at lave sølvfyldninger, da disse er utidssvarende og indeholder det skadelige stof kviksølv. Hvis du skal have lavet en fyldning, vil det blive en hvid fyldning. Da hvide fyldninger: kræver mindre fjernelse af sund tand, støtter tanden*, er "usynlig" og ikke indeholder kviksølv."

*) Iflg. min tandlæge (Britt Pade) "limer" plast sig fast til tanden og holder dermed faktisk godt sammen på tandkanterne, istedet for at der hver gang en amalgam fyldning skal skiftes, skal bores lidt større hul ud i tanden, for at få en bund som den nye kviksølvs fyldning kan bide sig fast i; ved meget store amalgam fyldninger oplever mange pt., at tandranden uden om fyldningen knækker af i bidder, sådan at der til sidst ikke er noget tandvæv tilbage, som amalgam fyldningen kan holde sig fast i, så man istedet bliver nødt til at have en (dyr) krone.
Ud fra tandlægernes gode praktiske erfaring med at plast altid kan anvendes og faktisk er bedre end amalgam, så under jeg mig meget over, at myndighederne ikke har taget den eneste logiske konsekvens heraf!?

Det blev for nogle måneder siden annonceret mange steder i pressen, at sundhedsministeren havde sagt, at tilskuddet til amalgam ville blive flyttet til plast! - MEN DET LØFTE ER IKKE BLEVET OPFYLDT 100%, som det meget tydeligt fremgår af tilskudssatserne ovenfor!

Det er vel acceptabelt med en forenkling i tilskuds-systemet så der opereres med en bestemt tilskuds-sats, istedet for mange forskellige? - hvis det letter administrationen og oversigten betydeligt?!- synes jeg.
Ved blot at skifte amalgam ud med plast / amalgam i alle tilfælde og hvis der anvendes samme ensartede fastsatte tilskudssats uanset materiale per fyldning, så kan det offentliges totale udgift til tandbehandling logisk nok ALDRIG KOMME TIL AT STIGE UHÆMMET ud over det "hidtil forventelige" fra statistikkerne, fordi det kun er antallet af behandlede tænder der kan variere fra år til år! - det må være det nemmeste at administrere / holde øje med!
Men tilskuddet til amalgam burde LOGISK og KONSEKVENT enten fjernes helt => signal: uønsket stof! - eller som minimum bør patienterne sikres akkurat den samme tilskudssats til samme type tandfyldning, uanset om der vælges det fremover foretrukne plast, eller det i fremtiden uønskede amalgam som fyldningsmateriale!
- så ville der nemlig ligge den meget klare signalværdi i det offentlliges tilskudspolitik, at myndighederne siger til både tandlæger og patienter: "brug aldrig nogensinde kviksølv i tændere, hvis der overhovedet er andre muligheder"
- og det er vel det der er meningen? - istedet for en slet skjult "sparekniv"?

Jeg bemærker endvidere, at det nævnte tilskudsbeløb på 91,22 kr. er betydeligt mindre (75%) af de 120 kr., som Sundhedsstyrelsen beregnede sig frem til at foreslå ministeren TIL KINDTÆNDER, efter de mange økonomiske beregninger?

HVORFOR følger ministeren / regionerne ikke sundhedsstyrelsens anbefaling, som ministeren lovede os i pressen for få måneder siden?
Hvem har ansvaret for at tilskuddet for plast er sat til netop 91,22 kr. i alle tilfælde, når satsen varierer så meget for amalgam?

Endelig - er det ikke lidt latterligt at operere med satser med skæve ØREBELØB, især taget i betragtning at 25-øren snart forsvinder?
Den under 1/4 krone (0,22) er ubetydelig lille fraktion, set i forhold til at det er den totale pris regnes i flere hundrede kroner, som patienten skal hive op af pungen i hele kroner, når regningen skal betales!
DR - TV avisen:
Citerer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen: "Det er sådan, at der generelt allerede i dag fra Miljøministeriets side er et forbud mod kviksølv. Men det har været tilladt at bruge amalgam i tandbehandling fordi det har været det eneste tandlægefagligt forsvarlige. Nu er plastbehandlinger blevet så stærke, at Sundhedsstyrelsen siger, at vi kan udvide forbuddet til også at gælde de her amalgamfyldninger, siger han."
...
"Når forbuddet træder i kraft om fire måneder, flyttes tilskuddet til amalgam, så det i stedet kommer til at dække fyldninger med plastik."

TV2 - Nyhederne:
"Når forbuddet træder i kraft om fire måneder, flyttes tilskuddet til amalgam, så det i stedet kommer til at dække fyldninger med plastik."

Politiken:
"Når forbuddet træder i kraft om fire måneder, flyttes tilskuddet til amalgam, så det i stedet kommer til at dække fyldninger med plastik."

Jyllandsposten (læsernes meninger):

"Godt at amalgam bliver forbudt. ... Plastikfyldninger er nu så gode, at man roligt kan anvende disse. Selv har jeg haft dem i mange år uden gener."


Opdatering ny tilskudsliste udkom  01-10-2008:

Sundhed.dk:
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=1023041123164616

Amtsrådsforeningen:
http://www.sundhed.dk/Images/alle/amtsraadsforening/Tandlaegepriser/Tandlaegepriser_okt2008_nyeste.pdf

Se også Tandlægebladet 24-10-2008:
http://www.tandlaegebladet.dk/udskriv.asp?aid=16145

Kommentar:
Selvom Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen altså rent faktisk lovede os på TV / i  andre medier at tilskud til plastfyldninger i kindtænder ville blive indført fra og med den 01-04-2008 - så er det i realiteten først blevet indført fra og med 01-10-2008!?
..... det er da simpelthen for dårligt, UTROVÆRDIGT, at vi ikke kan regne med hvad Sundhedsministeren siger så klart på TV!   
 
Alle vi - der har fået sat plast i vores kindtænder i perioden 1/4 -30/9 2008 - burde naturligvis have ret til at få det tilskud vi ikke fik som lovet efterbetalt.
Min henvendelse herom til Sundhedsministeriet ( sum@sum.dk ) er åbenbart blevet ignoreret, i hvert fald er det ikke blevet besvaret ...  /MK

Kommentarer
lars-stig d. 08-02-2008 11:43
God artikkel med mange relevante informationer.
, Lars
peter_nymann d. 11-02-2008 17:34
Interessant artikel
,Peter
Grethe Huss d. 18-02-2008 11:44
Interessant artikel og meget relevant
grethe
marie_kroun d. 20-02-2008 08:48
Det glæder mig i synes om den smiley
Som det ses af citaterne oplyste nyhedsmedierne ikke os om, hvor stort tilskud der vil kunne forventes til plastfyldninger, så jeg ledte længe efter FAKTA herom, indtil jeg endelig fandt de økonomiske beregninger i Sundhedsstyrelsens rapport!

Jeg lader jeres kommentarer stå og giver dermed andre brugere af hjemmesiden mulighed for at tilknytte flere kommentarer
- fordi det kan være relevant for andre, hvis medlemmer af DanInfekt oplyser os om deres personlige erfaringer mht. kviksølv - specielt mht. om de har oplevet effekt af fjernelse af amalgamfyldninger på deres kronisk sygdom?
marie_kroun d. 21-02-2008 14:30
Bestiller kopi hjem af flg. artikel:
Mercury exposure as a model for deviation of cytokine responses in experimental Lyme arthritis: HgCl2 treatment decreases T helper cell type 1-like responses and arthritis severity but delays eradication of Borrelia burgdorferi in C3H/HeN mice.
Ekerfelt C, Andersson M, Olausson A, Bergström S, Hultman P.
Clin Exp Immunol. 2007 Oct;150(1):189-97. Epub 2007 Aug 2.
PMID: 17672870
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17672870

Abstract: Lyme borreliosis is a complex infection, where some individuals develop so-called 'chronic borreliosis'. The pathogenetic mechanisms are unknown, but the type of immune response is probably important for healing. A strong T helper cell type 1 (Th1)-like response has been suggested as crucial for eradication of Borrelia and for avoiding development of chronic disease.
... This study aimed at studying the importance of the Th1/Th2 balance in murine Borrelia arthritis by using the Th2-deviating effect of subtoxic doses of inorganic mercury. ....
Mice were killed on days 3, 16, 44 and 65 post-Borrelia inoculation. Arthritis severity was evaluated by histology, spirochaetal load determined by Borrelia culture, IgG2a- and IgE-levels analysed by enzyme-linked immunosorbemt assay (ELISA) and cytokine-secreting cells detected by enzyme-linked immunospot (ELISPOT). BbHg mice showed less severe histological arthritis, but delayed eradication of spirochaetes compared to Bb mice, associated with increased levels of IgE (Th2-induced) and decreased levels of IgG2a (Th1-induced), consistent with a Th2-deviation. .... In conclusion, this study supports the hypothesis that a Th1-like response is required for optimal eradication of Borrelia.

[PubMed - indexed for MEDLINE]
marie_kroun d. 12-02-2009 16:55
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19203382
http://arthritis-research.com/content/11/1/R19
http://arthritis-research.com/content/pdf/ar2610.pdf

Heavy metal exposure reverses genetic resistance to Chlamydia-induced arthritis.
Arthritis Res Ther. 2009 Feb 9;11(1):R19. [Epub ahead of print]
Inman RD, Chiu B.

Museforsøg. Normalt genetisk artitis resistente mus udviklede ledbetændelse pga. Chlamydia efter udsættelse for kviksølv.
Konklusion:
Genetisk defineret cytokin produktion i leddene bestemmer sværhedsgraden af reaktiv artrit ved at diktere/styre lokal fjernelse af patogene mikrober ...
Samspillet kan ændres drastisk ved udsættelse for tungmetal (kviksølv) hvilket resulterer i undertrykkelse af beskyttende cytokiner i leddets mikro-miljø.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Copyright DanInfekt © 2006
Powered by PHP-Fusion © 2003-2006 - Aztec Theme by: PHP-Fusion Themes