Unknown column 'blacklist_ip_type' in 'where clause' Patientforeningen DanInfekt - Nyheder: Rickettsia helvetica infektion påvist i såvel flåter som menneske patienter i Danmark. Unknown column 'panel_url_list' in 'field list'
23-05-2022 22:33:29
Rickettsia helvetica infektion påvist i såvel flåter som menneske patienter i Danmark.
Forf. undersøgte ialt 186 serum prøver fra Nordjylland - der allerede var konstateret positive for Lyme borreliose antistoffer - for antistoffer imod Rickettsia.

21 (12,5%) af sera var også positive for antistoffer mod Rickettsia helvetica, inkl. der konstateredes 4 tilfælde af serokonversion hos mennesker.
De 4 tilfælde beskrives kort nedenfor.

Ingen sera var positive for Ehrlichia (Anaplasma phagocytophilum) antistoffer.

Fra samme region undersøgtes også 570 I. ricinus flåter fra forskellige steder, ved PCR undersøgelse for Rickettsia, heraf var 23 (4%) af flåterne positive, og i alle de 13 tilfælde, hvor gensekvensen blev nærmere bestemt, blev R. helvetica identificeret.

Case 1
En 47-årig kvinde indlagdes på hospital med en 2-uger varende febril sygdom og EM udslet på højre ben. Hun huskede flåtbid før EM. Ledsmerter og uspecifikke symptomer fortsatte trods penicillin behandling. Positiv antistof IgM og IgG overfor Borrelia burgdorferi (Bb) blev konstateret. Hun var feberfri ved indlæggelsen, men havde ledsmerter, let hovedpine, og smerter i brystdelen af ryggen, intet udslet. Spinalvæske normal, neg. for Bb-antistoffer. Rickettsia helvetica antistof steg fra titer 1:32 for IgM og ingen IgG Ved indl. til 1:128 for IgM en uge senere.

Case 2
En 58-årig mand som tidligere havde haft akut neuroborreliose for hvilket han havde fået IV ceftriaxon 2g daglig i 14 dage. Følger efter dette i form af smertefulde føleforstyrrelser (dysæstesi), hovedpine og træthed fortsatte i det næste år og var stadig tilstede ved indl.
Han blev henvist pga. nyt flåtbid erhvervet i landområde, pga. diffuse smertefulde føleforstyrrelser i benene og almen sygdomsfølelse, hovedpine, men ingen feber.
Rickettsia helvetica antistof steg på 3 uger fra neg. for IgG og 1:16 for IgM ved indl. til IgM på 1:32 og IgG til 1:64.

Case 3
En 59-årig kvinde testede positiv for borrelia antistof under udredning for uspecifik febril sygdom, men havde intet udslet eller andre kliniske symptomer tydende på akut eller kronisk borreliose. Ingen erindring om flåtbid. Hun kom sig spontant i løbet af 2 uger.
Rickettsia helvetica antistof steg fra IgM 1:32, IgG neg. til IgG 1:64 ved opfølgning efter 4 uger.

Case 4
En 10-årig dreng udviklede udslet på venstre side af halsen uden erindring om flåtbid. Ved indl. 3 uger senere havde han hovedpine, feber, og ansigtslammelse. Spinalvæske med 100 mononukleære celler per per μl. Serum udviste stærk IgM antistof overfor B. burgdorferi, og pt. blev behandlet i 10 dage med høj-dosis intravenøs penicillin (12 MIU daglig), hvorpå ansigtslammelsen fortog sig.
Ved indl. var R. helvetica antistof negativ (IgM 1:16, IgG 0), men 3 uger senere var titer steget til IgM 1:64 for IgM. Pt. kom sig uden yderligere behandling.

Ingen af de 4 pt. der serokonverterede blev behandlet specifikt for deres Rickettsia infektion med antibiotika, fordi undersøgelse først blev udført retrospektivt på hengemte sera 2 år efter det akutte kliniske forløb der førte til indlæggelsen!

Kommentar:
Rickettsia er intracellulære (overvejende påvises de i karvægsceller) mikrober, der ikke er følsomme for hverken penicillin eller ceftriaxon, der ikke trænger godt intracellulært.
Visse Rickettsia typer er kendt for at kunne give milde tilbagefald op til flere årtier efter den primære smitte (Brill-Zinsser sygdom, søg Google, søg PubMed ).

Kronisk infektion med Rickettsia helvetica er i svenske case rapporter (31,32) fundet associeret med alvorlige sygdomme - sarcoidose og hjertebetændelse (perimyocarditis) - sidstnævnte førte til dødelig udgang hos to yngre ellers tilsyneladende raske svenske mænd!

.... uddrag af ref.
31. Nilsson K, Påhlson C, Lukinius A, Eriksson L, Nilsson L, Lindquist O. Presence of Rickettsia helvetica in granulomatous tissue from patients with sarcoidosis. J Infect Dis 2002; 185: 1128-38.
32. Nilsson K, Lindquist O, Påhlson C. Association of Rickettsia helvetica with chronic perimyocarditis in sudden cardiac death. Lancet 1999; 354: 1169-73.

You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near '' at line 6
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
1,597,455 Unikke besøg